Hundetræning med "løbsk" hanhund ;-)

Uha da hvor vores tålmodighed kan sættes på prøve og det er om at regne ud what to do, med en han der er blandt løbsk tæver. Det kræver virkelig aktivering!!

Dagens træning på Gram Hundecenter gik helt okay, men tydeligt der skal en god portion tålmodighed til! Max bider normalt aldrig i linen eller mig, men det er åbenbart hans oprør lige nu hvor hormonerne racer i hans lille krop. Men det blev alligevel til en god træning i det omfang han kunne klare det. I sådan en situation er det vigtigt at sætte krav og forventninger ned, så alt han gør godt, virkelig belønnes som værende fantastisk godt! Så jeg kørte til træning med absolut ingen forventninger – jo måske at det kunne blive udfordrende for mig. Udstyret med legetøj, en kasse som vi skulle bruge til træning, lange liner og MASSER af godbidder kørt vi forventningsfulde derud.

En kort fri leg blev det til som opstart. Margrethe har en rigtig god følelse af hvornår det er vigtigt at stoppe, så hundene får en god oplevelse og ikke kører alt for meget op. Max følger fint med de store hunde, hvilket jeg er ret imponeret over. Han er virkelig en hurtigløber. 

Efter indkald er det heldigvis kontaktøvelser vi øver. Det giver lidt mere ro på Max og han er rigtig god måde til øjenkontakt og kontaktøvelserne. Jeg benytter klikker, fordi jeg føler jeg er hurtigere på klikkeren end med at sige dygtig, men kun en del af træningen. 

 

Max er ude i hegnet for at tisse men der er nu noget spændende ude på marken 😉

 

Efter en lille tissetur og pause – Max mister fokus, så derfor en pause og lidt leg. Kort tid efter er han klar igen og så skal vi arbejde med kassen! Det har vi ikke prøvet før, og Max er meget interesseret i kassen. lige så snart han viser interesse for kassen er det klik ros og godbid. Han er faktisk ret interesseret og kommer også op med den ene pote hvilket også belønnes vildt og voldsomt 😉

 

Så er vi klar til at træne med kassen 🙂

Vi træner så lidt mere klikker – eller princippet, for det er ikke nødvendigt med en klikker, det er måden at træne på der gør udslaget, men det kan være hurtigere med en klikker. Personligt er jeg ikke i tvivl om at min belønning i form af et klik er hurtigere end hvis jeg kun brugte min stemme. Det er til fordel for indlæringen at det er så præcis som muligt.

Når Max blev for ukoncentreret fandt jeg grisen frem, som han så fik lov at bide lidt i og lege med. 

og lige pludselig var træningstimen overstået. Skønt at være afsted og godt med tid sammen med Max og de andre hunde + mennesker. 

Både Max og jeg synes det er fantastisk skønt at komme til træning hos Margrethe, og naturligvis anbefaler vi varmt Gram Hundecenter! Det er virkelig god træning! 

Nu er Max væltet omkuld hjemme og snork sover – så skønt med en mentalt og fysisk træt hund

 

 

Skriv en kommentar