Hundefrisør

Som nævnt sætter vi meget stor værdi i frivillig håndtering. Derfor kan det være svært at finde en klipper der også arbejder med dette. Men vi har dog fundet en i Jels, der tilmed arbejder uden galge. Er der andre, også i andre dele af landet, så er I velkommen til at kontakte os og komme på listen.

Vi har den værdi at ingen af vores hunde skal stå i galge når de klippes. Det er et valg vi har truffet, og det lader sig også fint gøre at klippe uden, NÅR hunden er vant til at stå på bordet og vant til at blive håndteret.

Det vil altid som i altid være ejers ansvar at hunden kan det, og hvis ikke så er der brug for noget der kan holde hunden. Man skal bare vide at det vil være et overgreb at fastholde en hund der ikke vil, det gælder i alle sammenhænge, det kan nemlig være et problem at læse en hunds signaler når den holdes. Så derfor finder vi det yderst vigtigt, at vi lærer vores hunde frivillig håndtering!

 

Fordelene ved at lære sin hund frivillig håndtering er bl.a.

  • en hund der er vant til at blive håndteret
  • en hund andre mennesker også kan håndtere, det er både dyrlæge, frisør, ledbehandler og alle der kommer i kontakt med hunden og skal håndtere den
  • undgår at overskride hundens grænser
  • undgå hunden skal i fx galge, der kan betyde skader for hunden i fx nakken. Desværre er der også tilfælde af hunde der er kvalt, men skader er det mest almindelige

men det kræver at alle parter er indstillet på det, da det kræver tid, viden og ønske om det. 

Det kan anbefales at gå ind på facebooksiden dyrlægeskræk – her er der rigtigt meget om hvordan man lærer sin hund frivillig håndtering og også kurser i det. Det gælder i øvrigt også negleklip

Dette er på ingen måder negativt ment overfor hundesaloner eller andre behandlere, da de ofte ikke har andet valg, med mindre de stopper når hunden ikke vil.
Jeg har faktisk en veninde der skulle klippe en pudel, den ville ikke efter kort tid. Hun valgte at stoppe, ringe efter ejer som så kunne hente en delvis klippet hund, men gjorde så også det at hun fortale hvordan ejer skulle træne og øve med sin hund. Indrømmer det kræver mod at gøre, men personligt synes jeg det er stærkt hun valgte den løsning.

Det kan være traumatisk for en hund ikke at vide hvad der skal ske, ikke at have trænet med delmål og derfor udsættes for overgreb. Derfor er det vigtigt at vi arbejder for, at så mange hunde som overhovedet muligt lærer frivillig håndtering.

Forbereder hunden på at blive stukket når den skal vaccineres så vil den også vide hvad der skal ske og meget bedre kunne acceptere dette

Det handler i høj grad om at lære ejer m.v. om HVORDAN vi lærer hunden at acceptere det den skal, og ikke bare gøre. Se evt her for lidt mere uddybning.

Det er meget vigtigt med trinvis indlæring. Der begynder heldigvis at dukke kurser op i netop frivillig håndtering og hvordan man træner det. Spring på sådan et og vær åben, det lønner sig i sidste ende, men af erfaring så skal man ind imellem sluge et par kameler , fordi man tror man gør det helt rigtige, jeg har selv været der!