Fodervært

Bliv en del af Kennel Sublime Cirsovius som udstationeringsvært

Krav og Ønsker til Udstationeringsværter

For at sikre det bedste samarbejde og udvikling for vores hunde, søger vi værter, der opfylder følgende krav og ønsker:

  1. Samarbejdsevner: Det er essentielt at kunne samarbejde optimalt.
  2. Geografisk Placering: Bo i vores nærområde (Sommersted, Haderslev, Vejen, Kolding, Aabenraa, Ribe) eller være villig til regelmæssigt at besøge området.
  3. Viden om Hunde: Have viden om hunde eller være villig til at lære.
  4. Træningsengagement: Deltage i træning, især i de første år, og gerne fortsætte med andre former for træning eller sport.
  5. Aktiv Livsstil: Ønske om at være aktiv med hunden.
  6. Kort Alenetid: Sikre minimal alenetid for hunden og inkludere den i familiens aktiviteter.
  7. Positiv Træning: Arbejde positivt med hunden, så den er velopdragen og socialt acceptabel.
  8. Udstillinger og Prøver: Være åben for ringtræning og udstillinger samt deltage i prøver, der bidrager positivt til hundens udvikling.
  9. Følge Vejledninger: Følge vores vejledninger om foder, opførsel, træning og deling på sociale medier.
  10. Opdrætsret: Anerkende at tæven er vores, indtil hun har haft cirka to kuld hvalpe.
  11. Veterinærkontakt: Informere os om dyrlægebesøg, især ved akutte/”alvorlige” tilfælde. Hellere en gang for meget end en gang for lidt
  12. Løbende Kontakt: Opretholde minimum ugentlig kontakt, og hyppigere under drægtighed og hvalpeopvækst.
  13. Fødested for Hvalpe: Hvalpe fødes som udgangspunkt hos os.
  14. Ingen Indgreb uden Accept: Undlade indgreb, der hindrer hundens udvikling, herunder neutralisering. Hvis der er akut udfordringer, så kan det ske med vores accept.
  15. Specifik Kost og Pleje: Give hunden en sund kost og kun bruge giftfri produkter mod lopper og flåter. Efter aftale kan der muligvis anvendes andet.
  16. Vaccination: Følge specifikke retningslinjer for vaccination.
  17. Sundhedsbog: Sende en kopi af sundhedsbogen efter dyrlægebesøg. Ved dyrlægen skal vi stå som ejer og har naturligvis rettighed til at blive informeret om besøg
  18. Begrænset Fysisk Belastning: Undgå at hunden hopper højt eller bruger trapper i stor stil, indtil den er færdigudvokset.

Vores Samarbejde

At være fodervært for Kennel Sublime Cirsovius er et samarbejde baseret på tillid og gensidig forståelse. Det er vigtigt at forstå, at dette ikke er en “gratis hund,” men en mulighed for at bidrage til avlen af sunde og racetypiske hunde.

Vi sørger for forsikring af avlstæver og tilbyder mulighed for en forhøjet forsikringssum ved behov. Hanhunde skal forsikres af foderværten, men vi kan hjælpe med at tegne forsikringen og få rabat.

Værten skal sikre, at hunden ikke indgår i avl andre steder og følge alle aftaler nøje. Vi lægger vægt på etisk avl, hvor tæverne kun bruges til ca. to kuld.

Forpligtelser og Rettigheder

Udstationeringsværten er ansvarlig for hundens daglige velvære og skal holde den tilgængelig for avl, udstillinger, tests og prøver efter aftale. Opdrætter kan hæve aftalen og kræve hunden tilbage, hvis værten ikke overholder aftalen.

Ved overdragelse af en hund uden avlspotentiale, påtager værten sig ansvaret for alle fremtidige udgifter og helbredsmæssige forhold.

Økonomiske Forhold

Vi betaler for nødvendige sundhedsundersøgelser og udstillingsomkostninger. Foderværter kan købe foder til kostpris gennem os, for at sikre den bedst mulige kost til hunden.

Kontakt os

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team som udstationeringsvært og opfylder ovenstående krav, ser vi frem til at høre fra dig. Sammen kan vi sikre sunde, mentalt stabile og racetypiske hunde for fremtiden.