Betingelser for køb

Vi forventer at I som minimum kommer på besøg 1-2 gange inden afhentning. I visse situationer accepterer vi også ingen besøg, men det er ved salg til udlandet eller handicaps eller lignende der gør det meget besværligt at komme. Her kan/vil skypesamtaler/facebookmøde erstatte besøget

Willow fra Olympia og Marlos kuld december 2020
Billede taget af Ditte

Vi vælger den hvalp vi mener passer bedst til det nye hjem og samarbejder gerne omkring udvælgelsen. Dette sker omkring 8. uge, i særtilfælde omkring de 8-10 uger

Vi forbeholder os retten til ikke at sælge en hvalp, hvis vi ser faktorer, der gør, at hvalp og hjem ikke passer sammen. En hvalp er først købt/solgt når salgskontrakten er underskrevet

Det er vores guld vi sælger! Så derfor er vi meget omhyggelige med at finde den helt rigtige familie til vores hvalpe! Men hvorfor skulle det ikke lige være dig?

 

Vi sælger ikke til opdræt af blandingshunde. Men vi hjælper gerne med opdræt med tavle!

Vi forventer at vores hvalpe

  • Får et godt og kærlig hjem fyldt med kærlighed til hvalpen/hunden
  • Bliver en del af familien

Vi forventer også

  • At ansvaret for hvalpen/hunden er de voksne og at børn læres hvordan man omgår hunden
  • At familien har et ønske om at samarbejde med hunden
  • At du nøje har sat dig ind i hvad det vil sige at få hvalp i hjemmet (vi hjælper gerne med at forberedelserne bliver så gode som mulige)
  • At du ved, det er mange år frem i tiden, du skal have hunden i din familie
  • At du har tid til dit nye familiemedlem og vil aktivere den på bedst mulige måde
  • At du planlægger at gå til træning med den – som minimum hvalpetræning men gerne gennem hele hundens liv. Det er sjovt både for hund og menneske
  • Du har sat dig ind i hvad du vil bruge din hund til og dine forventninger til den. Vil du gerne udstille, have et kuld hvalpe eller andet, er det vigtigt for os vi ved det
  • At du har gjort dig tanker om hvordan du sikre din hund helbredsmæssigt fremover. Vi anbefaler, at du udover ansvarsforsikring også har en sygeforsikring evt livsforsikring, så skulle uheldet være ude, så er du dækket godt ind.
  • At du har gjort dig tanker om hvordan du vil fodre din hund og omkring vacciner, beskyttelse mod utøj og lignende
  • Du henvender dig til os, hvis der er problemer med hunden på den ene eller anden måde. Vi vil meget gerne hjælpe
  • At du har sat dig ind i, om I ønsker tæve eller en han og hvilke handlinger I har i sinde at gøre
  • Kan du af grunde ikke beholde hunden, så vil vi ifølge kontrakten tilbagekøbe hunden og om muligt formidle den til en anden familie

Vi håber

  • Vi må få lov at følge hvalpen gennem livet – vi lægger op til god kontakt til vores hvalpekøbere og dermed også vores hvalpe

 

Hvalpen betales kontant/mobilepay/straksoverførsel seneste ved afhentning

Vi sælger IKKE på afbetaling! Det er ganske enkelt for stor en risiko, og vi bruger overskud til fremtidig opdræt, så derfor er vi afhængig af betaling for at kunne fortsætte med opdræt. Det er dog muligt at søge finansiering ved selskaber beregnet til dette, det er ikke noget vi går ind i, men vi kan anbefale det, hvis der er behov

Alle hvalpe sælges som familiehunde og med dkks købskontrakt. Hvalpen er ikke solgt før kontrakten er underskrevet! 

Ejerskifte udføres enten ved afhentning, eller hurtigst muligt herefter