Efter en lille uge hvor udfordringerne havde stået i kø for vores pudelbabyer, kontaktede jeg fredag (første uge) Per for at bede ham hjælpe os! Begge hvalpe havde i deres første leveuge tabt sig meget, og ville ikke spise nok. Bekymringerne stod i kø hos os og vi var bange for at miste vores babyer. Athene vores tævemor havde fået kejsersnit, da sidste hvalp lå for langt væk til selv at komme ned i fødekanalen og ud, normalvis har pudler sjældent problemer med fødslen, men det skulle vi jo selvfølgelig igennem.
I løbet af den første uge fik Athene også feber, hvilket hun kom i behandling for. Det betød at mælkeproduktionen gik helt i stå, og vi var nødsaget til at flaske vores hvalpe op samtidig med vi arbejdede på, at Athene skulle få mere mælk. Max var nede på en vægt, hvor vi begyndte at blive bekymret for ham og han virkede ikke til at have det super godt. Per vendte tilbage på min besked og ville gerne hjælpe.
Så blev der taget billeder af vores to hvalpe og mor Athene, der blev sendt over til Per, så ville han heale på Max fredag og så tage dem alle 3 lørdag formiddag. Fredag fik jeg besked efter healingen af Max. Han havde lidt udfordringer med vejrtrækningen og lungerne, som om der var væske i lungerne eller lungerne ikke var fuldt udviklet endnu. Per gjorde meget ud af at fortælle at han ikke var dyrlæge og at det var hans tolkning af hvad han troede der var galt. Der var også udfordringer med Max´s jordforbindelse og Per tolkede det som om Max var usikker på om han skulle blive her eller ej. Per fik dog healet Max, så hans humør kom tilbage. Jeg kunne mærke bekymringen, men glæden over at Per var på opgaven overskyggede bekymringen for en tid. Jeg vidste dybt inde at Per var den helt rigtige til at hjælpe os, så selvom han lød bekymret, så håbede jeg han kunne hjælpe.
Set i bakspejlet så var det min beslutning. Vi har tidligere haft fat i en healer/clairvoyant der kunne kommunikere med dyr, med meget dårligt resultat. En oplevelse der sad dybt i Hermann, og som gjorde at han ikke var meget for at prøve sådan noget igen. Men min tillid til Per også omkring hans syn på hunde, gjorde at vi begge var helt trygge ved at lade Per arbejde med vores guld!! Sikkert med nogle sommerfugle hos Hermann, og ja jeg havde ikke helt observeret han var lidt nervøs. Men det hele blev gjort til skamme – heldigvis 🙂
Det skal lige nævnes at under hele forløbet var vi også i kontakt med vores dyrlæger, som også var helt enestående med deres hjælp og vejledning. Ja faktisk er der en del vi gerne vil takke. Både for støtte og rådgivning. Ind imellem har det været svært at sortere i rådene, men så har vi skåret ned og taget råd fra de mennesker vi vidste har et solidt grundlag for at rådgive. Vi vil gerne takke alle for støtte og opbakning!
Nå men fredag havde Max udfordringer med vejrtrækning, lunger og jordforbindelse. Han vidste ikke om han skulle blive hos os, eller sige på gensyn. Vores bekymringer smittede også af på ham og de andre, så forstår fuldt ud at han var i tvivl.
Jeg fortalte ikke Per, at Max formentligt havde fået lidt mælkeerstatning i den forkerte hals – og det muligvis var årsag til lidt væske i hans lunger og dermed hans vejrtrækningsproblemer. Det er ikke nemt at give flaske med de der er beregnet til hunde – de er simpelt hen for dårlige, så fik et godt råd ved en opdrætter, som har flasket mange hvalpe/killinger op, at jeg skulle bruge en babyflaske med det absolut mindste hul og gerne med et lidt aflang hul. Indrømmet, det blev meget nemmere med en god flaske og maden væltede ikke ud som med den gamle flaske. Det ved jeg til en anden gang hvis det skulle blive aktuel – en babyflaske!!
Det mest forunderlige var faktisk, at vi under healingen af Max fredag aften kunne mærke, at der skete noget med Max – til det meget bedre faktisk. Og det mest fantastiske var faktisk at hvor Max ikke havde spist ret meget gennem længere tid – pludselig åd han og fik mindst 20-25 ml lige efter.
Der var nogle ting der pressede sig på. Vi havde fået nogle henvendelser om, at mor skulle være og blive ved hvalpene, og det var en dårlig ide med en varmeplade, som vi havde fået råd om fra anden side. Jeg var nødt til at påpege, at det var det rigtige for os. Vi havde en hund der fortalte os, at hun havde brug for at komme væk fra hvalpene engang imellem, og for at de små ikke skulle miste varme og bruge energi på at holde varmen, så var det så optimalt for os med de varmeplader, og hvalpene elskede dem. Ja det gjorde Athene også, som om det hjalp på hendes mælkeproduktion og dievorter.
og de var fantastiske når Athene havde brug for en pause, eller skulle ud på en lille tur. Det kan varmt anbefales til både hvalpe og bare hunde der har brug for lidt ekstra varme fx også i bilen.
Lørdag ville Per så heale de to hvalpe og Athene. Startede med dem hver især og så til sidst sammen. Vi fik at vide at hvis Athene sagde stop, så ville hun lægge en pote på os, hvilket dog ikke var sandsynligt og ej heller kom til at ske. Per sagde så til Athene at hun skulle fortælle os hvad hun ville, hendes svar var det gør jeg allerede. Det kan vi i høj grad bekræfte at hun gør 🙂
Vi gjorde os klar til at deltage, som vi nu kunne med at sende kærlighed og lyse tanker til vores guld! Jeg er så en meget nysgerrig sjæl, så jeg kunne ikke helt lade være med at følge med i hvordan det gik og kiggede på hundene af og til. Per skrev så når han skiftede hund, og sjovt nok havde vi lige inden observeret et skift enten i Athenes måde at ligge på eller hvalpene. Der var en enorm fred og ro, og for mig var det tydeligt at der skete en kæmpe ændring. Det er tydeligt for mig, at Per arbejder med en meget ren og stærk energi, der tilmed er MEGET kærlig. Han arbejder MED hundene/modtageren og har ikke krav til dem om at de skal være på en bestemt måde, hvilket vi har oplevet tidligere. Så det var virkelig en befrielse at opleve så positiv og effektfuld behandling! Og jeg kan sige det med det samme. Per rammer plet! Det der kan være er lidt tolkning, men ved fælles hjælp kommer den helt rigtige tolkning også frem!
Efter healingen af dem alle sammen, ville Per lige skrive noget ned til os, og efterfølgende kunne vi snakke sammen.
Jeg har valgt med Pers godkendelse at sætte præcis det ind som han skrev. Det vi snakkede om, var noget af det han havde skrevet og så en uddybning
Fra Per
Så er alle 3 healet renset & beskyttet med godt resultat. Måske skal de tisse/drikke når de vågner. Vent lige med at ringe, jeg skal lige have skrevet nogle ting til jer først
Så er jeg klar – læs lige det her først:) Dagens melding:
Max´s lunger fungerer nu som de skal han synes det er fantastisk at kunne trække vejret frit, hans jordforbindelse var ikke helt stabil endnu men bedre end i går. Han har ikke længere den usikkerhed om han skal blive her eller ej
Mulle lidt udslag i hoved (social stress) & vejret via solar plexus.
Problemer med vejret måske 10 % af det Max havde, men skyldes det følgende, altså ikke lungerne:
Jeg oversætter det til at hun har været bekymret for Max, det sætter sig i hovedet og når man stresser og ikke kan gøre noget/ændre situationen sætter det sig også godt fast i solar plexus (navlen) og det hele forstærkes/er selvforstærkende (og viser sig som ustabil vejrtrækning pga vejrtrækning med lungerne i stedet for maven er ikke-beroligende – morale:træk vejret med maven, til os alle)
Athene Lidt udslag i hovedet og en smule i krop pga såret
Athene har en utrolig god jordforbindelse og ved hvad hun vil
Healingen af hvalpene har smittet af på hende så hun faktisk bare er glad og lettet
Hun har fået healet lidt på sin moderskabsfølelse så hun ved alt er ok nu, det stressede hende at hun ikke kunne gøre noget mere for hvalpene
Alle 3 er healet for den sorg/traume det er at miste en, jeg forventer dog at det vil præge hvalpene lidt i fremtiden på den måde at menneskene skal være obs på at det kan være ubehageligt for dem at blive forladt (man skal lære dem at det er ok og at mor/far kommer igen).Athene har accepteret det at miste en hvalp som en del af moderskabsrollen
OBS på at alle 3 bevæger sig i samme energi, og såmænd også menneskenes, dvs. der er direkte adgang til at blive påvirket af hinanden, så vær glade og kærlige og optimistiske
Athene søger væk for at få lidt fred fra det store ansvar og de energier hun får ind fra hvalpe og mennesker
Så alt i alt: Det gik langt bedre end forventet, især med Max
Per fortalte os, at han havde været meget bekymret for Max, men at han nu troede på at Max havde valgt at blive hos os! Det fik Per i den grad ret i. Per tjekkede op omkring hvalpene og Max i særdeleshed jævnligt og gav os meldinger på hvordan han havde det. På et tidspunkt skrev Per, at Max havde lidt med hovedet som om han havde slået sig. Jeg kunne så fortælle at knægten var meget aktiv i hvalpekassen og kastede sig rundt, mens han øvede sig i at gå på alle 4, så det passede meget godt. For de der ikke tror på det, så kan jeg fortælle at Per på ingen måder havde mulighed for at vide det, da jeg ikke havde fortalt om det.
Akut problem
Dagene gik og de to voksede fint og tog også fint på. En aften hvor Mulle (og Max) var meget forslugen, nåede hun at spise ALT for meget flaske som jeg så det, og alt for hurtigt. Jeg havde ikke været opmærksom på at hun spiste så stærkt, så jeg var overrasket over at der hurtigt var 30 ml væk. Vi blev vanvittig nervøse (igen) og hun kastede en smule op. Jeg skrev til Per, at han gerne måtte stille ind på Mulle og se hvordan hun havde det. Vi var meget bange for at hun havde forspist sig, men det at hun fik lidt af det op gjorde åbenbart at det gik, for Per vendte tilbage med
Per skrev
“Max har problemer med nedsat lunge kapacitet og jeres angst men ok jordforbindelse, så nu vil han gerne blive her. Mulle har problemer med jeres angst men lungerne er ok. Der er ikke noget særlig galt med Mulle, hun er en meget solid pige. Jeg tænker det var jeres angst og ikke ubalancer de selv havde skabt, pga udslaget var i hovedet og var ganske flygtigt. Det var første gang jeg oplevede at Max syntes det havde været lidt ubehageligt med lungerne, pga han nu er bundet mere til jorden og jer. Alt er nu healet og ok. Jeg checker ved frokosttid igen og er i bekymret skriver i. Det bedste i kan gøre er nu selv at få lidt søvn og dermed følelsesmæssigt overskud”
altså i bund og grund var vores bekymring værre for dem, end det at de havde spist lige rigeligt
Per tjekkede løbende op på især Max og vi fik en kort melding på hvordan det så ud. Meget betryggende og super godt, fordi det passede perfekt med det vi selv havde observeret!
Så kom der endnu en udfordring med Mulle – hun havde igen spist rigeligt både flaske og hos Athene og trak sig sammen. Per blev kontaktet og han skrev
Kl.20.54 healet en smule på Mulle. Eneste ubalance i hovedet, min fornemmelse at det er menneskeskabt da det var flygtigt.Dvs det er nok noget med hvordan du har det og for meget fokus på/bekymring for om de spiser nok. Måske har Athene og hvalpene styr på det? Max var helt ok. Det var mine umiddelbare tanker/indtryk jeg ved ikke hvordan du selv tænker/ser hende lige nu? hej Per
Manden havde fuldkommen ret!!! Ingen tvivl om at vores bekymringer var årsag til at det ikke gik helt så godt som det kunne. Det gik fint, men det kunne gå endnu bedre. Det er menneskeligt at vi bekymre os om hvordan det går og når vi så ser noget der ikke er helt optimalt, så reagerer vi. Jeg ser det ofte at menneskers følelser og bekymringer smitter af på hunde, så når vores hunde stresser, så kan det ofte være et spejl på vores stress. Derfor vidste jeg også at jeg var nødt til at reagere og jeg havde brug for en anden vinkel på det, så derfor tog jeg kontakt til en healer, som jeg har brugt rigtigt meget gennem tiden også med hensyn til min egen udvikling som healer og clairvoyance. Jeg havde svært ved at trække vejret ok og jeg mærkede heller ikke sult. Faktisk havde jeg det fysisk meget dårligt. hun gik ind og gav mig healing, og som ved Per, var der bonus med det samme! Jeg blev sulten og fik faktisk også spist lige efter. Healeren påpegede bekymringer (det samme som Per) og kom med en række gode råd om hvad vi kunne gøre. Blandt andet kunne vi bruge sten til at støtte Athene i udviklingen. Det gik Hermann så i gang med og Athene viste Hermann hvilken sten hun mente var bedst og så var der ellers total afslapning på de to hvalpe, Athene og Hermann i hvalpegården. Det var tydeligt at det hele var med til at jeg kunne smide bekymringerne i rimelig omfang og mindede mig hele tiden om, at bekymringerne ikke var gode for nogen af os, så de blev smidt væk. Efterfølgende har vi kunnet smide bekymringerne væk og kun set fremgang. På under to uger er Max vægt gået fra 150 g til 632 g og Mulle følger efter fra 185 g til 546 g
Nogen vil måske ikke helt se de ting vi har set gennem processen. Vi er meget reflekterende og er meget opmærksomme. Nogen vil sikkert tænkt det skal nok gå over, og det gør det sikkert også, men vores formål har været at gøre det absolut bedste for vores hunde, og derfor overlader vi intet til tilfældigheder. Så hellere tage tingene med rod, så vi ikke laver lappeløsninger.
Vi har også i tankerne at få Pers hjælp til at finde ud af hvornår det rigtige tidspunkt er for, at Athene bliver lukket ind i flokken igen. Jeg er sikker på at rammer vi det rigtige tidspunkt så kan vi undgå de konflikter der kan opstå fordi tævemor beskytter sine hvalpe. Vi kunne bare gøre det som vi fornemmer rigtigt, men igen vil vi det bedste for vores hunde, så derfor skal det forberedes bedst muligt så det går som en leg. Jeg ved de alle savner at være sammen, men vigtigt at vi finder det rigtige tidspunkt
Per´s hjemmeside
Per skrev at en bivirkning ved hans hjælp er, at hundene vil kunne genkende ham, hvis de engang ser ham, den bivirkning vil vi være rigtig glade for, for synes bestemt at vores hunde skal møde Per på et tidspunkt!! Vi er dybt taknemmelig for hans hjælp til vores guldklumper og enhver opdrætter kan i den grad drage nytte af hans gode behandlinger! For hundene men også vores skyld!
Vores hvalpe er nu sikkert på vej frem i livet, vi har gjort det bedste vi kunne for vores hvalpe og tæve og der hvor vi ikke følte vi kunne har vi fået den helt rigtige hjælp. Vi kunne have valgt bare at lade slaget gå sin gang, men det kunne vi ikke leve med. Vi ville det bedste!
Det skal siges at det hele er foregået ved fjernhealing, noget Per mestre til UG med kryds og slange (gøres ikke bedre)!
Hvor er det en rørende fortælling.
Godt at Per kunne hjælpe og hvor var i bare gode hunde forældre
Jeg ville så gerne vide mere om dem. Hvordan har de det i dag?
Mange hilsner
Lene
Hej Lene
Mange tak 🙂
De har det begge super godt og er skønne hunde på 3 år nu. I løbet af den kommende tid laver jeg lige lidt mere om hvordan de har det i dag 🙂 med billeder. Vi er dybt taknemmelige for at de klarede det og de stadig er her <3
Mange hilsner og tak for din kommentar
Birthe