Min vej til at blive Bach-terapeut – også til dyr

Jeg er i gang med en rejse, som har rødder helt tilbage i min ungdom – og som nu for alvor folder sig ud.

“Health depends on being in harmony with our souls.”
– Dr. Edward Bach

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Bach-remedier, var som ung, hvor jeg oplevede en depression. Dengang blev det et vigtigt vendepunkt for mig. Jeg mærkede, hvordan Bach-dråberne – særligt den velkendte Rescue Remedy – kunne give ro i kroppen, når alting var for meget.

„Mange tror, at Rescue er det eneste remedie – men det er kun én del. De personlige blandinger støtter os i længere processer og går mere i dybden.‟

Hvis man har prøvet Rescue og ikke følt den store effekt, skyldes det ofte, at man har brug for en anden eller mere nuanceret kombination. Her kan en personlig blanding være guld værd.


Hvad er Bach-remedier?

Bach-remedier er naturlige planteudtræk, udviklet af lægen Edward Bach i 1930’erne. Han mente, at følelsesmæssig ubalance kunne føre til sygdom – og at vejen til heling begynder med indre harmoni.

“Treat the cause, not the effect.”
– Dr. Edward Bach

Der findes 38 forskellige remedier – hver med sin særlige følelsesmæssige signatur. De kombineres individuelt, så blandingen passer til netop den situation, man står i.

„Jeg har blandet remedier til os selv, vores hunde og venner i længere tid – og oplevet, hvor meget de små dråber faktisk kan gøre.‟


Min uddannelse

Uddannelsen til Bach-terapeut består af tre dele. Jeg er ved at afslutte del to – næste skridt er del tre, og derefter overbygningen med fokus på dyr, hvor også adfærd og forståelse spiller en vigtig rolle.

Det er en stor drøm for mig at kunne støtte både mennesker og dyr gennem deres følelsesmæssige processer. Bach-terapien føles som det helt rette redskab.


Hvad kan Bach-remedier gøre – for både mennesker og dyr?

Remedierne kan støtte:

  • Indre ro og overblik

  • At slippe gamle mønstre

  • Bearbejdning af sorg og uro

  • Mod og selvtillid

  • Overgange og livsforandringer

“They cure, not by attacking the disease, but by flooding our bodies with the beautiful vibrations of our Higher Nature.”
– Dr. Edward Bach

Det handler ikke om, at der nødvendigvis er noget galt. Tværtimod kan Bach-remedier bruges til at støtte os – og vores dyr – i den proces, vi allerede er i gang med.

„Oplever man ikke, at dråberne virker, så har man ikke ramt den rigtige blanding endnu – og så må man ind og mærke efter: Hvilke følelser skal egentlig have støtte lige nu?‟


Bach til dyr – særligt hunde

Dyr mærker verden følelsesmæssigt og reagerer ofte hurtigt og klart på remedierne.

„Jeg har set hunde, der gik fra uro og stress til ro og tryghed – uden at vi på noget tidspunkt har forsøgt at ændre dem. Kun støttet dem.‟

Remedierne kan være en støtte:

  • Ved flytning, ændringer eller nye relationer

  • Når hunden er gøende, usikker eller overbeskyttende

  • Ved sorg og tab

  • Som hjælp til bedre samarbejde og balance

Dråberne kan gives:

  • I vandet

  • I maden

  • Direkte i munden

  • Eller på en godbid

„En af de store fordele er, at Bach-dråber ikke kan overdoseres. De kan gives flere gange dagligt – og i særlige tilfælde endda hver time.‟


Min oplevelse

Jeg har set de fineste reaktioner – både hos mennesker og dyr. Det er ikke altid noget, man ser med det samme, men pludselig begynder noget at løsne sig. Der kommer lidt mere ro. Lidt mere balance. Lidt mere åbenhed.

„Det er en nænsom proces – men ikke svag. Tværtimod.‟

“The action of these remedies is to raise our vibrations and open our channels for the reception of our Spiritual Self.”
– Dr. Edward Bach

Jeg glæder mig til at blive færdiguddannet og kunne tilbyde denne støtte endnu bredere – til både to- og firbenede sjæle.

Skriv en kommentar